Det pædagogiske læringsmiljø har fået en central plads i den nye styrkede læreplan. I klynge NB C skal kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer fungere som fundamentet og stilladset for det pædagogiske arbejde. Vi er meget bevidste om, at vi er forpligtede til at sikre gode, trygge og udviklende læringsmiljøer hele dagen.

Et læringsmiljø hviler både på de strukturelle faktorer og de processuelle faktorer, der findes i institutionerne

Herunder gives der eksempler på, hvad disse faktorer dækker over:

Strukturelle faktorer	Processuelle faktorer
Normering Fysiske rammer Personalets uddannelse og kompetencer Børnegruppernes sammensætning og størrelse Rammernes æstetiske udformning	Relationen barn/barn og voksen/barn Pædagogiske didaktiske overvejelser  Forældresamarbejdet Organiseringen af dagen

Indretning af legezoner m.m.

De strukturelle faktorer er ofte styret af politik på flere niveauer. Hvis det ikke er de folkevalgte og lovgivningen, der sætter de strukturelle rammer, så er det ledelsen, MED-udvalget og TRIO i de enkelte enheder.

Gennem TRIO og MED har det pædagogiske personale selvfølgelig indflydelse, men der, hvor det pædagogiske personale er direkte involveret, er i procesdelen af læringsmiljøerne. Derfor er der fokus på de processuelle faktorer i denne gennemgang.

Relationens vigtighed i læringsmiljøet

Alt pædagogisk arbejde hviler på relationsarbejde, og alle børn har behov for en sikker tilknytning for at trives og være i udvikling. Tilknytningsbehovet kan ikke sættes på pause i de timer, hvor barnet er i institution.

Ansvaret for en sikker tilknytning og gode relationer ligger hos det pædagogiske personale. Derfor er kvaliteten af relationen mellem barn og voksen særdeles vigtig for et godt læringsmiljø. Barnet skal have mulighed for at knytte sig til de voksne, der omgiver det.

For det helt nye barn i institutionen er det utrolig vigtigt, at det har én voksen, der er til rådighed og tilbyder sig over for barnet i den første tid, og at kendskabet til de øvrige voksne på stuen og i huset derefter udvides i passende tempo.

Alle børn vil have et vekslende behov for tilknytning op igennem deres vuggestue- og børnehavetid. Derfor skal de voksne altid være følelsesmæssigt til rådighed over for børnene.

Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring

Helt konkret skal børnene opleve, at de bliver mødt i deres følelser og behov af nærværende voksne. De skal opleve at få trøst, tryghed og opmuntring på de rette tidspunkter. Det pædagogiske personale fungerer som sekundær omsorgsperson for barnet, og kan derfor være barnets trygge base, når det skal ud og udforske nyt terræn. Det er vigtigt for både store og små børn.

Det lille vuggestuebarn har f.eks. brug for den sikre base, når de kravler fra stuen og ud på gangen, mens det store børnehavebarn har brug for at vide, at den voksne er der, når det kravler op i det høje klatretræ. Relationer er ikke kun noget, der skabes i samspillet mellem to mennesker. Det kan også skabes i samspillet i en gruppe.

 Forskningen viser, at hvis det pædagogiske personale har en omsorgsfuld, støttende og kærlig tilgang til børnegruppen, f.eks. under et måltid, har det en stor betydning for det enkelte barn. Derfor kan de voksne arbejde med relationerne både en-til-en og i store og små grupper. Det handler allermest om tilgangen og den voksnes relationskompetence.

De pædagogiske, didaktiske overvejelser i forhold til læringsmiljøet

Det pædagogiske personales didaktiske overvejelser har stor betydning for læringsmiljøet i institutionen. I det følgende vil vi vise de fire områder, der skal lægge til grund for disse didaktiske overvejelser, og som har stor positiv effekt på læringsmiljøet:

Område 1: Den voksnes evne til positionering - Foran, ved siden af, bagved De voksne skal være bevidste om, hvor de positionerer sig i forhold til børnegruppen i aktiviteter og leg. Kunsten er, at den voksne bevæger sig i en balance mellem de forskellige positioner – foran, ved siden af, bagved. Nogle gange er der behov for, at den voksne går ’foran’, og viser børnene nye sider af verden. Derefter kan den voksne stille sig ’ved siden af’ børnene, og undre sig sammen med dem. Andre gange skal den voksne følge børnenes spor ved at ’gå bagved’ og observere, hvad de er optagede af. Alle børn får det største udbytte af, at den voksne veksler mellem de tre positioner. Den voksne kan samtidigt få et stort udbytte ved at få indsigt i børnenes perspektiver.

Område 2: Balancen mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter EPPSE-forskningens anbefaling 2 viser, at der i højkvalitetsinstitutioner er balance mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter. Det pædagogiske arbejde skal derfor tilrettelægges sådan, at det giver mulighed for, at denne balance er til stede. Hvis de børneinitierede aktiviteter fylder mest, vil der være stor risiko for, at børnene beskæftiger sig med kompetencer, som de allerede forstår og behersker.

Der er også risiko for, at de børn, som i forvejen står uden for fællesskabet, forbliver der, fordi legene sandsynligvis vil kredse om kompetencer og færdigheder, som de børn ikke besidder. Hvis det derimod primært er vokseninitierede aktiviteter, der fylder, er der risiko for, at børnene mister interessen, motivationen og lysten til at deltage i de tilbudte aktiviteter. Vokseninitierede aktiviteter kan nemlig hurtigt komme til at minde om undervisning eller passiv underholdning, som mindsker børnenes motivation for aktiv deltagelse.

Område 3: Organisering af dagen og inddeling af børnegruppen En tydelig organisering af dagen giver det pædagogiske personale tid til at koncentrere sig om relationsarbejdet med børnene. Hvordan dagen organiseres både strukturelt og pædagogisk har altså stor indflydelse på kvaliteten af læringsmiljøerne i institutionerne.

EPPSE-anbefaling 3 fortæller os, at der i højkvalitetsinstitutioner skal være en god andel af uddannet personale. Derudover er det også en vigtig pointe, at der skal være en passende dækning af personalet dagen igennem, og at der tages højde for placeringen af det uddannede personale.

Opdeling af børnegruppen i små grupper er nødvendig for at sikre alle børn lige deltagelsesmuligheder. I de små grupper er der nemlig bedre plads til, at alle kan blive set og hørt. Det stille barn får mere plads, og de børn, der ellers fylder meget, bliver mere rolige. Den voksne har lettere ved at være i dialog både med det enkelte barn og med børnegruppen. Hvis børnene bliver inddelt i grupper efter alder, er det lettere at lave alderstilpassede aktiviteter. De små grupper giver ligeledes færre konflikter blandt børnene, og giver den voksne bedre mulighed for at arbejde kontinuerligt med konflikthåndtering.

Denne organisering fremmer blandt andet børnenes perspektiv, mulighed for fordybelse og chance for indflydelse. Organiseringen i små grupper kan dog ikke stå alene. I større grupper kan det pædagogiske personale nemlig arbejde med børnenes kompetencer til at indgå som en del af et større fællesskab. Børnene vil dog altid befinde sig i større grupper i løbet af dagen, f.eks. om morgenen, på legepladsen og i løbet af eftermiddagen. Det vigtige i denne sammenhæng er, at de voksne ved hvornår, der skal gøres brug af det ene frem for det andet.

Område 4: Indretning af legezoner Vores pædagogik skal kunne ses i den indretning, vi har i institutionen. Det skal være tydeligt i indretningen, hvad vi gerne vil tilbyde børnene. Når vi indretter med målrettede legezoner, kan vi opnå dette.

Legezonerne skal indrettes så, de er nemme at gå til og inspirerer til leg. Det er lettere at begynde en leg, når der er eksempler på, hvad der kan leges med, f.eks. ved hjælp af legetøj eller billeder. Når dukken ligger fint i dukkesengen og det lille bord er dækket op, så øger det pædagogiske personale altså børnenes lege- og deltagelsesmuligheder.

Legezonerne skal være varierede i deres form og udtryk. Der skal både være zoner til ro og til et højt aktivitetsniveau. Der skal også tages højde for barnets stående legehøjde i forhold til dets alder. Den enkelte legezone skal desuden sikres mod forstyrrelser udefra. Hvis løbelegen går lige igennem LEGO-legen, skal der ikke meget fantasi til at forstille sig, at det ikke er holdbart.

Der skal også tænkes over, hvordan legetøjet opbevares og præsenteres. Rod skaber nemlig forvirring, og det bliver utydeligt for børnene, hvad man skal lave. Legezoner og legemiljøer skal derfor stilles flot og inspirerende op hver dag og ofte også flere gange om dagen. Kurve med legetøj i inspirere ofte til at blive vendt på hovedet.

Rutinernes betydning for læringsmiljøet

Fra forskningen ved vi, at rammen om de gode relationer er altafgørende for barnets udvikling og læring. Forudsigelige daglige rutiner er derfor et vigtigt fokuspunkt for det pædagogiske personale. Når hverdagen er rolig og forudsigelig med genkendelige rutiner, skaber det rum for tryghed og nærvær blandt børn og voksne.

Vi forstår rutiner som f.eks. måltider, påklædning, garderoben, overgangen mellem aktiviteter, puslesituationen osv. Vi ved også fra forskningen, at forudsigelige rytmer og rutiner giver børnene mulighed for at navigere og agere selvstændigt og aktivt i sit eget liv. Hvis det pædagogiske personale ikke arbejder bevidst med rutinerne, kan børnene risikere at havne i lange ventepositioner, der skaber uoverskuelighed – særligt for børn i udsatte positioner.

Gode rytmer og rutiner giver derimod børnene den forudsigelighed og tryghed, som de har brug for til at kunne fordybe sig i leg og sociale samspil. I de daglige praktiske gøremål får børnene mulighed for at tilegne sig nødvendige kompetencer og færdigheder for at kunne være både selvstændige og selvhjulpne og derved en ligeværdig deltager i fællesskabet.

At være selvbestemmende øger barnets oplevelse af at kunne mestre eget liv og øger dets selvværd. Vi arbejder med den nærmeste udviklingszone. Det vil sige, at det pædagogiske personale løbende reflekterer over, i hvilken grad børnene over hele dagen får passende udfordringer og muligheder for at udfolde sig praktisk. Derfor er der kontinuerligt fokus på de daglige rutiner på stuemøder og personalemøder. Fokus for tilrettelæggelsen af de daglige gøremål skal være, om børnene får mulighed for at deltage på det niveau, de er på. Dagligdagens praktiske gøremål giver derudover det pædagogiske personale mulighed for at arbejde med forpligtende fællesskaber, at være aktivt deltagende og en demokratisk medborger.

FAKTABOKS: Refleksionsspørgsmål til rutiner

Hvis ikke vi forholder os aktivt til rutinerne, overlader vi det til tilfældigheder. Derfor er beskrivelse af de enkelte elementer gode værktøjer. Det kunne f.eks. være: Har I tydeligt beskrevet måltidssituationen – hvem er vært? Hvor meget deltager børnene i borddækning? Hvordan kommer børnene op til måltidet og hvordan forlader de det? • Hvordan forløber jeres morgenrutine? Hvem gør hvad? Hvilken stemning skal der være? Hvad kan vi tilbyde om morgenen? • Hvordan er vores samling – hvordan placeres børnene? Hvem er ansvarlig for samlingen? Hvad er formålet? • Hvordan forløber garderobesituationen – hvor mange børn kan der være i garderoben? Hvem gør hvad? Hvordan understøtter vi selvhjulpenheden?