Leg er en essentiel del af barndommen. Alle børn leger, men ikke alle børn har lige let ved det. Når vi som pædagogisk tilbud skal sikre, at alle børn får lige deltagelsesmuligheder for legen, kræver det, at vi har viden og kompetencer til at støtte børnene i deres leg og udvikling.

Hvad er leg?

 Leg er en af de mest centrale og vigtigste aktiviteter for små børn. Leg er en livsbetingelse for børn. Børn fødes med lyst til at lege, fordi legen som regel både er en nydelsesfuld sindstilstand og en meget lærerig aktivitetsform. Leg kendetegnes ved, at vi kommer i en særlig legestemning, og at legen ikke har noget formål i sig selv ud over selve legen. Leg handler derfor primært om processen og nuet.

Leg kan tage mere eller mindre konkrete former - vi kender nok alle købmandslegen, fangelegen eller konstruktionslege med LEGO. Vi kan alle genkende en leg, når vi ser den.

Fælles for alle typer af lege er nemlig stemningen, og at de som sådan ikke har noget formål udover legen i sig selv. Legen finder sin kvalitet i det, at vi gør det sammen og ikke som en særlig handling.

For at sikre gode legemiljøer og derved leve op til dagtilbudsloven skal vi skabe længere intervaller, hvor der er plads til leg. Gode lege tager nemlig tid. Studier fra danske daginstitutioner viser, at en fordybet fantasileg tager mellem 15 og 20 minutter at få organiseret, før der opstår flow i legen. Det sætter krav til organiseringen, så der skabes mulighed for lange perioder gennem hele dagen, hvor børnene kan fordybe sig i gode lege.

Den voksnes rolle i forhold til legen

Når børn leger, leger de for at lege. De voksne derimod kan have en tendens til at tænke over, hvad legen er godt for eller bidrager med. Hvis det pædagogiske personale skal sikre, at alle børn får lige deltagelsesmuligheder, er det nødvendigt, at den voksne er meget bevidst om sin egen rolle i forhold til børnenes leg.

Leg er ikke altid let som en leg

Det er oftest de samme børn, der står udenfor legen og fællesskabet. Selvom de voksne har skabt tid til leg, sat spændende legetøj til rådighed, og fundet et stille hjørne til legen, er det ikke altid nok til, at barnet kan deltage i legen. I forhold til de børn, der har lidt svært ved legen, er den voksnes evne til at positionere sig meget vigtig. Den voksne kan ’sætte sig ved siden af’ barnet i legen og støtte barnet, så det styrker sine legekompetencer. Den voksne kan vise barnet, hvordan man leger ved at ’gå foran’ legen: komme med nye ideer til legen, ”smage” på sandkagen, bygge en hule. Eller den voksne kan ’gå bagved’ ved at trække sig lidt fra legen, når legen fungerer.

Det pædagogiske personale skal være bevidste om denne fine balance mellem at gå foran, ved siden af og bagved barnet og kunne veksle mellem dem efter behov.

Lege- og indgangsstrategier

Gode lege- og indgangsstrategier er forskellige alt efter barnet alder. Børn skal nemlig lære at benytte sig af de bedste legestrategier for at kunne komme med i legen. Nogle børn kan det på forhånd, mens andre skal guides og have hjælp.

Vi ved, at succesraten for at komme med i en leg ikke er særlig stor, hvis barnet spørger: ”må jeg være med?”. Desværre er det ofte det råd, som børnene får af velmenende voksne, når de har brug for hjælp til at komme med i en leg. Det er en bedre indgangsstrategi, hvis barnet observerer legen for at finde sin rolle, og så tilbyder sig: ”må jeg være storesøsteren?”.

Barnet kan også direkte lege sig ind i legen: ”så sagde vi, at jeg var naboen, som kom med kage til jer”. Når vi som pædagogisk personale er bevidste om disse indgangsstrategier, kan vi bedre støtte børnene ind i legefællesskabet. Den voksne kan f.eks. finde rollen til barnet: ”så kunne du være arbejdsmanden, som hjalp med at grave”.

Når den voksne leger med

Flere studier viser, at når den voksne involverer sig i børns leg, bliver børnenes legekompetencer styrket, og det mindsker uligheden. Leg er barnets første sprog, og er derfor et stærkt virkemiddel i forhold til social inklusion Når den voksne er med til at lege, er det vigtigt, at legen handler om at lege for legens skyld. Den voksne skal også tillade sig selv at komme i legestemning.

Den voksne må selvfølgelig godt tænke særlige hensigter ind i legen med børnene, men den voksne skal samtidig være meget bevidst om, at det kan komme til at fjerne energien og det særlige ved legen. Det skal dog ikke få de voksne til at afholde sig fra at lege, for vi ved, at alle børn får noget ud af rammesatte lege.

Kreativitet er attraktivt i en legekammerat!

Et større finsk studie viser, at børn, der i forvejen har gode legekompetencer, nærmest automatisk finder andre ligesindede børn, som også er kreative og opfindsomme i legen. Det styrker kun disse børns legekompetencer, og de bliver endnu bedre til at lege. Som pædagogisk personale kan vi altså hjælpe de børn, der står udenfor legefællesskaberne, ved at styrke og udvikle deres kreativitet og opfindsomhed. Så bliver de nemlig mere attraktive legekammerater.