Kultur, æstetik og fællesskab
Pædagogiske mål for læreplanstemaet
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier
Hvilke tegn skal vi se hos børnene for at vide, at vi har nået målet?
- At børnene omsætter kulturelle processer
- At børnene sætter nye spor, og bliver inspirerede
- At børnene på eget initiativ sætter nye spor ud fra de processer, vi har arbejdet med, f.eks. både før, under og efter aktiviteten.
- At børnene kan udtrykke sig med forskellige udtryksformer
- At børnene har viden om nærmiljøet
- At børnene får et begyndende kendskab til forskellige materialer
- At børnene har en viden om grundfarver og materialer
- At børnene i fællesskaberne får øje på hinandens alsidige udtryksformer
- At børnene oplever teater, musik, litteratur, træarbejde, formning, billedkunst, arkitektur, kunst- og kulturinstitutioner og digitale medier
- At børnene kan genkende deres nærmiljø, er mere nysgerrige, og opdager i højere grad deres omgivelser
- At børnene omsætter deres oplevelser til kreative tiltag
- At børnene genkender traditioner og oplever fællesskabsfølelsen.
- At børnene oplever forskellige kulturelle baggrunde og mangfoldighed
- At indtryk giver aftryk
- At børnene opbygger en bred vifte af udtryksformer
Hvilke kompetencer og handlinger skal vi som personale kende for at nå målet?
- Vi har viden om klargøring og forberedelse af kulturelle processer
- Vi kan justere os i forhold til børnegruppen med fokus på det fælles tredje
- Vi kender til Åben Dagtilbud – Vi kan orientere os i mulighederne for mere viden og samarbejdspartnere på området, f.eks. Naturcenter Amager, teatre, biblioteker osv.
- Vi har en kulturel tovholder. Alle børn skal have adgang til kulturelle tilbud i Klynge NB C
- Vi har viden om farvelære og materialelære
- Vi kan planlægge rammen omkring de kreative processer/projekter.
- Vi kan arbejde med dokumentation af de oplevelser, processer og produkter, børnene har og skaber
- Vi skaber rum for dialog med børnene, og vi er nysgerrige omkring deres oplevelser og de konkrete ting, som børnene bliver præsenteret for
- Vi kan anerkende børnenes æstetiske processer – Vi tager børnenes udtryk alvorligt, og anerkender dem
- At vi skaber en åben og nysgerrig dialog om børnenes udtryk, f.eks. gennem remida
- Vi ved, at en forudsætning for arbejdet er, at vi har kendskab til den børnegruppe, vi arbejder med.