Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Komunikation og sprog

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvilke tegn skal vi se hos børnene for at vide, at vi har nået målet?

  • At barnet følger sprogets milepæle (se faktaboks)
  •  At barnet viser interesse, og er deltagende i hverdagens aktiviteter, lege og rutiner
  • At barnet handler logisk på simple instruktioner
  • At barnet kan indgå ligeværdigt i komplekse lege med jævnaldrende/parallellege i vuggestuen
  • At barnet kan fastholde opmærksomhed i dialog, og er opsøgende i kontakt
  • At barnet kan fastholde opmærksomhed i højtlæsning
  • At barnet leger med sproget, og bruger det varieret
  • At barnet kan aflæse andre børn – sprogligt og nonverbalt
  • At barnet selv kan give udtryk for følelser, ønsker, behov og intentioner
  • At barnet viser interesse for nye ord og begreber
  • At barnet anvender hensigtsmæssige kommunikative strategier – f.eks. peger på bogen eller forklarer med andre ord, som alternativ til frustrationer
  • At vi kan se en udvikling i barnets kommunikative strategier
  • At børnene kan aflæse og handle på baggrund af andres perspektiver i lege
  • At barnet viser (gryende) interesse for og genkendelse af skriftsproget f.eks. bogstaver, symboler og logoer
  • At barnet viser (begyndende) interesse for ord på skrift, læseretning, forside og bagside, tal, mængder og former
FAKTABOKS: Københavns Kommunes pejlemærke om Sprogindsatsen
Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog.  

Hvilke kompetencer og handlinger skal vi som personale kende for at nå målet?

  • At vi har viden om sprogets milepæle (se faktaboks)
  •  At vi er nysgerrige, nærværende og åbne for barnets intentioner, perspektiver og interesser
  •  At vi har viden om flersprogethed – vi tilegner os viden om familien og barnets sproglige baggrund, og har forståelse for, at flersprogethed ikke er en udfordring. Vi har dialoger med forældrene om deres forståelse af barnets sproglige miljø i hjemmet
  • At vi tager udgangspunkt i barnets interesser
  • At vi kan arbejde med dialogisk læsning
  • At vi husker at bruge åbne spørgsmål – f.eks. hvad …, hvordan …, hvorfor …
  • At vi lytter til barnet, og husker at give det god tid til at svare
  • At vi er konkrete i vores sprogbrug – f.eks. ”Kan du række mig den røde bil?” i stedet for ”Kan du række mig den der?”
  • At vi er tydelige i vores egen udtale – særligt overfor børn med udtaleudfordringer
  • At vi synger, læser, rimer og fjoller med ord
  •  At vi er bevidste om vores kropssprog og placering i forhold til barnet/børnene og øjenkontakt
  • At vi bruger ’Fri for Mobberi’
  • At vi tegner og skriver sammen med børnene
  • At vi har dialoger bestående af 5 turtagninger
  • At vi skaber gode læringsmiljøer som indbyder til leg – dokumentation, legetøj og bøger er i børnehøjde
  •  At vi italesætter handlinger og følelser – både egne og barnets/børnenes
  • At vi skaber bro mellem forældre og institution i forhold til sproglig udvikling
  • At vi har kendskab til og anvender supportmuligheder – f.eks. tale-høre-lærer, psykolog mv.
FAKTABOKS: Sprogets milepæle

0-1 år: barnet pludrer, holder øjenkontakt

12-14 mdr.: de første ord begynder at komme

20-22 mdr.: barnet begynder at sætte enkelte ord sammen – fx ”mor spise”

2-3 år: barnet begynder at sætte ord på nære og konkrete ting – korte, ufuldstændige sætninger med enkelte bøjninger

3 år: barnets sætninger er erfaringsbaserede – taler i hele men korte sætninger 

4-5 år: barnet begynder at bruge overbegreber og abstrakte ord – korte, erfaringsbaserede historier

5-6 år: barnet begynder at bruge mere abstrakte ord med større forståelse for betydningen – men, fordi og hvis

6 år: barnet forstår ironi og metaforer – bruger sætninger til at forklare og med socialt formål