Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dannelse og Børneperspektiv

Børnenes bidrag og perspektiver er væsentlige elementer i det pædagogiske arbejde, både i de planlagte aktiviteter og i mere uformelle læringsrum som leg og rutiner. Gennem børnenes bidrag får det pædagogiske personale nemlig spor af, hvad det enkelte barn er optaget af, har brug for støtte til, eller selv kan mestre.

Inddragelse af børnenes perspektiver giver os derfor stor viden om det enkelte barns udvikling. Ved at inddrage børnenes perspektiver får det pædagogiske personale samtidig mulighed for at arbejde med områder, der knytter sig til børnenes evne til medbestemmelse og udvikling af selvstændighed.

Her kan vi nemlig øve os i indlevelse i andres følelser og handlinger og solidarisk handlen i forhold til andre i et større fællesskab.

Demokratisk dannelse

Inddragelse af børnenes perspektiver støtter barnet til at finde mening og opleve, at det har en betydningsfuld (demokratisk) stemme. Lige så snart barnet bliver set, hørt og forstået som en aktiv deltager af de voksne, det møder i hverdagen, får det mulighed for at forankre værdier og viden i egen personlighed. Dermed er denne form for dannelse i høj grad drevet af det, der giver mening for det enkelte barn.

Når det pædagogiske personale og børnene i fællesskab stiller spørgsmål, er opmærksomme og tålmodige, er det den demokratiske dannelse, vi øver os på. Den dannelse, der her er tale om, er en form for dannelse, som ikke blot kommer gennem opdragelse og formelle læringsrum, men i lige så høj grad gennem de erfaringer og oplevelser, barnet får i samspil med andre.

Denne dannelse indkapsler bredt set, at børnene udvikler livsduelighed gennem udvikling af selvværd, social ansvarlighed, fornuft, kreativitet, medmenneskelig indlevelse, omsorgstænkning og logisk tænkning.

Hvad kræver det af den professionelle voksne?

For at kunne arbejde med inddragelse af barnets perspektiver og den demokratiske dannelse er der nogle overordnede principper, der skal tænkes ind i planlægningen af den pædagogiske hverdag.

Børnene skal opleve, at de har indflydelse på udformningen af hverdagen og aktiviteterne uanset deres baggrund, køn, alder og kultur.

Der skal skabes vilkår for alle børns alsidige udvikling, men ikke blot på tilegnelse af kundskaber og logisk tænkning, men også på fantasi, leg og skaberkraft. Børn på f.eks. 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse

Børnene skal mødes af nye, både lette og svære emner, som de ved hjælp af vedvarende fællestænkning (jf. EPPSE-anbefaling 1), skal have lov til at tænke sig igennem og turde reflektere over og sætte ord på. På den måde styrker vi børnenes kritiske tænkning, så de kan være med til at bidrage til forandringer.

For at gøre aktiviteter overskuelige og meningsfulde for barnet/børnegruppen er det vigtigt, at vi bruger vores iagttagelser af barnet/gruppen til at sætte os i barnets sted. Herigennem kan vi nemlig finde ud af, hvad barnet er optaget af og hjælpe barnet med at forstå fællesskabets værdier og normer.

Ved hjælp af værdierne fra Fri for Mobberi får vi mulighed for at støtte barnet til at opleve, at der også er andre muligheder end deres perspektiver og løsninger og at anerkende og respektere andre børn og voksne uanset forskelligheder.

FAKTABOKS: Vedvarende fællestænkning og børneperspektiv i praksis

Spørgeteknikker til vedvarende fællestænkning  

Fortæl mig, hvad du tænker? Hvordan kan vi finde ud af..? Hvis jeg spørger Anna, vil hun så tænke det samme? Hvorfor synes du, at . .? Har det altid været på denne måde? Tror du, alle tænker det samme om det? Når jeg tænker over det, så . . . Jeg ved det ikke, hvad tror du?

Øvelse til børneperspektiv

Vi kan øve os i at sætte os i barnets sted ved at tage udgangspunkt i eksempler fra den oplevede hverdag og spørge hinanden: ”hvis nu du var (barnets navn), hvad tror du så, at du ville sige/gøre eller fortælle?”. Denne fælles refleksive undersøgelse kan ske på stuemøder, teammøder eller p-møder. På møder for hele personalegruppen kan det evt. ske ud fra mere overordnede temaer, f.eks. køn, kultur, alder eller baggrund. Det vigtige er, at vi som personalegruppe tillægger det værdi, at de professionelle omkring barnet ”mærker på egen krop”, hvordan det er at være et specifikt barn/en specifik børnegruppe, inden der tages beslutninger om, hvordan vi bedst muligt hjælper, støtter, udvikler og udvider børnenes forståelse for hinanden.