Københavns Kommune definerer inklusion som en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterende miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Dette er det overordnede princip i Klynge NB C’s arbejde med børn i udsatte positioner. Alle børn kan potentielt set havne i udsatte positioner, netop ved at de ikke er aktive deltagere i fællesskabet, men befinder sig på kanten eller udenfor fællesskabet.

Der kan være mange barrierer, der hindrer børns deltagelse i institutionens hverdagsliv. Et eksempel er sprog – hvis du ikke er i stand til at kommunikere med dine omgivelser, er det sværere at komme ind i fællesskabet.

Børn i udsatte positioner kan være truet i deres trivsel, selvværd, udvikling og læring på mange måder. Det kan være hjemlige omstændigheder eller barnets udviklingsbetingelser, der er medvirkende til det. Det kan dog i lige så høj grad være omstændigheder i institutionerne, der gør, at de ender i disse positioner.

En udsat position er ikke en varig tilstand

Nogle børn befinder sig i udsatte positioner i længere perioder, mens andre kan være det kortvarigt, f.eks. i forbindelse med en familieforøgelse, hvor ens identitet kommer på prøve, hvis ens forældre bliver skilt, eller hvis ens bedste ven stopper i institutionen.

Hvis vi oplever et barn i en udsat position

For det pædagogiske personale er det vigtigt at opbygge en systematik for løbende at vurdere børnenes trivsel og deres position i fællesskabet. Derfor bruger vi i Klynge NB C trivselsværktøjer som TOPI, relationscirkler, m.m.

Hvis vi vurderer, at barnets trivsel, udvikling og/eller deltagelse i fællesskabet er truet, arbejder vi systematisk og målrettet med handleplaner og målrettede tiltag, der har fokus på at forbedre børnenes trivsel og deltagelsesmuligheder. Som pædagogisk personale hjælper vi barnet bedst muligt, når vi sparrer med hinanden i arbejdsfællesskabet.

Hvis vi vurderer, at det er relevant, inddrager vi den pædagogiske leder eller den tværfaglige support. Vi har naturligvis et tæt samarbejde med barnets forældre hele vejen i gennem. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter

Pædagogiske fokuspunkter og metoder

Forskningen viser, at børn ser fællesskabet med andre børn, som det altoverskyggende vigtigste fællesskab for dem at være en legitim og fuldgyldig deltager i. Derfor er arbejdet med børnefællesskaber særligt vigtigt i vores pædagogiske arbejde.

I tilrettelæggelsen af arbejdet med børn i udsatte positioner arbejder vi konsekvent og kontinuerligt med og i små grupper. I de små grupper kan der tilrettelægges aktiviteter med udgangspunkt i de interesser, som det udsatte barn har. Det kan skabe ro til, at barnet får mod på og kompetencer til at deltage i fællesskabet. De små grupper skaber også mulighed for, at barnet får gode og tætte relationer til voksne såvel som andre børn.

Vi arbejder med den pædagogiske bagdør. Det betyder, at vi differentierer aktiviteter, så børnene kan deltage på det niveau, der passer til deres udvikling. Vi arbejder løbende og fokuseret med at reflektere over egen praksis. Det gør vi for at sikre os, at det enkelte barn altid bliver mødt med en anerkendende tilgang og oplever positive tilkendegivelser og relationer til de voksne.

Gennem faglig refleksion sikrer vi os, at barnet bliver mødt ud fra professionelle vurderinger, og at pædagogiske tiltag sker på baggrund af viden om børn i udsatte positioner. Som en del af vores pædagogiske arbejde bruger vi bl.a. metoden ’Fri for Mobberi’. Det gør vi for at gøre eksklusionsprocesser synlige for børnene og hjælpe dem med at håndtere dem.

 Det pædagogiske personale har en solid og grundlæggende viden om leg, og ser legen som et dynamisk samspil mellem børnene. I legen er der mulighed for at arbejde med, at børnene lærer, hvordan man agerer i sociale sammenhænge. For at understøtte denne læring er ’Fri for Mobberi’ en metode, der kan hjælpe dem med at få øje på eller sætte ord på f.eks. legerelationer, følelser, konflikthåndtering, forskellighed og samhørighed.

Vi er hele tiden opmærksomme på at skabe en inkluderende og positiv kultur, hvor alle bliver set med udgangspunkt i deres ressourcer og styrker. Så alle børn føler sig som en del af et fællesskab med både børn og personale.

Samarbejde og overgange

Med udgangspunkt i Klynge NB C’s fælles vision: De 5-6-årige, der er på vej videre, har tillid til, at de kan mestre at møde det nye, udvikle sig og indgå i fremtidige fællesskaber arbejder vi systematisk med at lave gode trygge overgange for barnet mellem hjemmet, vuggestue, børnehave, fritidshjem og skole. Det vil sige, at vi tilrettelægger overgangene med udgangspunkt i det enkelte barn og det behov, barnet har.

Det foregår i tæt samarbejde mellem forældre, pædagoger, sundhedsplejersker og lærere på tværs af de forskellige stuer, klasser og institutioner. Vi er meget opmærksomme på, at italesættelsen af børn i udsatte positioner kan have en ekskluderende virkning. Det er derfor en vigtig pædagogisk opgave at sikre, at informationer om barnets trivsel og udvikling deles med udgangspunkt i et anerkendende og inkluderende børnesyn. Så når barnet fremadrettet møder andre fagpersoner, sker mødet på baggrund af professionelle og faglige informationer og viden.